Ballerup Cannonball

Marathon & Halvmarathon

Der løbes på en rundsstækning á 7,05 km. Marathon- og halvmarathonløbere skal henholdsvis 6 og 3 gange rundt. Ruten er tydeligt markeret med rød/hvide strimler og kridtpile.
Se ruten.
Der er maks plads til 50 tilmeldte og her af maks 25 på halvmarathon-distancen.

Næste løb:
21/3-20 kl 9

Løbet starter på Baltorpplænen, lige ved Ballerup Station. Kommer du med tog eller bus ligger starten på modsatte den side af stationen, modsat busholdepladsen. Tag trappen under skinnerne og hold derefter til højre. Kommer du i bil, er der parkering på banetoften.

Tilmelding - 50 kr

Du tilmelder dig ved at sende dit navn, løbsdato og distance til racedirector@ballerupcannonball.dk og overføre 50 kr. med Mobilepay på 29864774.

Hvis du ikke bryder dig om Mobilepay så send en mail, og vi finder en løsning. Tilmelding er bindende og startgebyret betales ikke tilbage.

Depot

I depotet finder du vand, saft, chokolade og hjemmelavede skumfiduser. Du er også velkommen til at lægge din egen forplejning. Depotet er bemandet under hele løbet.
Da vi gerne vil begrænse vores forbrug af plastik, opfordrer vi alle til at medbringe egen foldekop, drikkedunk el.lign. På den måde kan vi sammen minimere forbruget af engangskrus.

Regler

Vi løber på offentlig vej, og derfor skal alle løbere overholde færdselsreglerne. Vi passer på den natur vi løber i, derfor smider vi ikke affald i den. Du kan komme af med dit affald i depotet.

Tidtagning og tidsgrænse:

  • Du er selv ansvarlig for tidtagning.
  • Du må under ingen omstændigheder stoppe dit ur under løbet og autopause-funktionen skal være slået fra.
  • Når du kommer i mål, skal du registrere din sluttid i resultatmappen.
  • Tidsgrænsen for Ballerup Cannonball er på 6:00 timer.

Afbud og aflysning:

  • Hvis du bliver forhindret, bedes du melde afbud på mail eller mobil 29864774, så andre løbere ikke står og venter forgæves på dig.
  • For at løbet gælder som et officielt marathonløb, og tæller med i Klub100 statistikken, skal mindst 5 deltagere tilmelde sig. Mindst 3 maratonløbere skal gennemføre løbet.
  • Er der 24 timer før løbet ikke 5 tilmeldte, forbeholder vi os ret til at aflyse.
  • Aflysning annonceres på hjemmesiden, og alle tilmeldte får direkte besked. I tilfælde af aflysning får du selvfølgelig dine penge igen.

Om os

Løbet bliver arrangeret af Mikkel Haugaard og Magnus Jølner, som begge erfarne marathonløbere. Mikkel driver mad- og motionsbloggen Spis og Løb.

Ruten har vi fået lov at låne fra Jan Huniche, der gennem flere år har arrangeret Huniche Marathon, som vi begge har deltaget i. Tak til Jan for at hjælpe os i gang.

Kontakt

Skriv til os på racedirector@ballerupcannonball.dk

Hvis du gerne vil holdes opdateret, når der kommer nye løb i kalenderen, kan du skrive dig på vores mailingliste.