Ballerup Cannonball

Næste gang: 28/9 2019 - 09:00

Tilmelding 50 kr

Regler og Betingelser


Vi løber på offentlig vej, og derfor skal alle løbere overholde færdselsreglerne.
Vi passer på den natur vi løber i og derfor smider vi heller ikke affald i den. Du kan komme af med dit affald i depotet.


Tidtagning og tidsgrænse:
- Du er selv ansvarlig for tidtagning.
- Du må under ingen omstændigheder stoppe dit ur under løbet. Ligesom autopause-funktionen også skal være slået fra.
- Når du kommer i mål, skal du registrere din sluttid i resultatmappen.
- Tidsgrænsen for Ballerup cannonball er på 5:30 timer.


Tilmelding, betaling, afbud og aflysning:
- Du tilmelder dig ved at sende en mail. Læs mere her.
- Vi ser helst, at du betaler med Mobilepay på 29864774. Husk at anføre navn, distance og løbsdato.
- Hvis du ikke bryder dig om Mobilepay så send en mail, så finder vi en løsning.
- Tilmelding er bindende og startgebyret betales ikke tilbage.
- Hvis du bliver forhindret, bedes du melde afbud på mail eller mobil 29864774, så andre løbere ikke står og venter forgæves på dig.
- For at løbet gælder som et officielt marathonløb, og tæller med i Klub100 statistikken, skal mindst 5 deltagere tilmelde sig. Mindst 3 maratonløbere skal gennemføre løbet.
- Er der 24 timer før løbet ikke 5 tilmeldte, forbeholder vi os ret til at aflyse.
- Aflysning annonceres på hjemmesiden, og alle tilmeldte får direkte besked. I tilfælde af aflysning får du selvfølgelig dine penge igen.


Ballerup cannonball og dit privatliv:
- Vi tager dit privatliv alvorligt, og passer godt på dine oplysninger. Vores hjemmeside, og alt vores data, bliver hostet af AZE Hosting, på deres servere i Hvidovre.
- Vi sender ikke noget til dig, med mindre du giver os lov, og vi udleverer ikke noget til nogen.
- Men, når du tilmelder dig, giver du samtidig tilladelse til, at dit resultat samt eventuelle billeder må offentliggøres på hjemmesiden.